Fotograf

Fotografen (også kaldt DoP, Director of Photography) er filmholdets visuelle leder.

Fotografen laver billeder til filmen i samspil med instruktøren, samt kamera- og lyscrewet med henblik på at fortælle historien. Det vil sige, at fotografen hjælper instruktøren med at fortolke filmens manuskript gennem lyssætning, kamerabevægelser, komposition, og colorgrading.

Se eventuelt dette link for en uddybende beskrivelse af fotograf-rollen:
http://creativeskillset.org/job_roles/759_director_of_photography

Præ-produktion:
Produktion:
Post-produktion:

Hvad laver en fotograf?

Præproduktion:

Fotografen arbejder på visualiseringen af historien sammen med instruktøren. Det vil sige, at fotografen forbereder:

  • Storyboards:
    Et storyboard er en lille tegneserie af manuskriptet, der visualiserer hvert skud i filmen og deres rækkefølge.
  • Moodboard:
    Et moodboard er en samling af billeder fra fotografier, malerier, og andre typer billeder, der givet et praj om filmens stemning, lyssætning, og stil.
  • Floorplan:
    En floorplan er et vigtigt værktøj til at angive hvor kamera, lamper, rekvisitter og skuespillere er placeret ved hver kameraindstilling

Derudover er fotografen med til at location-scoute og planlægge hvordan filmen skal filmes og lyssættes.

Produktion:

Fotografen instruerer kamera- og lysholdet i sammenspil med instruktøren. Det er her i processen hvor fotografen forvandler sine tanker i præproduktionen til levende billeder.

Postproduktion:

Fotografen arbejder sammen med instruktøren og en colorgrader, om at farvelægge filmen.

TUTORIALS

En fotograf er ansvarlig for filmens visuelle udtryk. Derfor skal fotografen have styr på kamera og lys. Vi har her samlet fire fantastiske tutorials, der kan få dig i gang.

Inspirerende kanaler

Vi kan især anbefale disse YouTube-kanaler til selvstudie:

VÆRKTØJER

Ordbog

KOMPOSITION
Når du skal filme din film skal du træffe en beslutning om kameraet skal være tæt på skuespilleren, langt fra eller om du måske skal filme ind på hans jakkelomme, mens han snakker.

Komposition er med andre ord, hvad vælger du at have i dit billede og hvad vælger du fra.

Det er ligesom lys, og kamerabevægelser med til at lægge fokus på et særligt punkt i billedet, og med til at fortælle historien. Man opdeler kompositionen i to ting ud fra hvor kameraet står (frø-, normal-, og fugleperspektiv) og hvor tæt inde kameraet er (ultra vidvinkel, normal, close-up, og ultra close-up).
HVIDBALANCE
Hvidbalance angiver farven på det lysspektrum, der bliver optaget. Lysbølger har forskellige farver, og er målt i Kelvin, hvilket forkortes med K. Indendørs lys er typisk 3200K - det hedder typisk Tungsten på dit kamera. Udendørs lys på en overskyet dag er typisk omkring 5500K - det hedder typisk Cloudy på dit kamera.
https://da.wikipedia.org/wiki/Farvetemperatur#Hvidbalance
Blænde
Blænde angiver hvor meget lys, der kommer ind i kameraet, og hvordan din dybdeskarphed er.
ISO
ISO er lysfølsomhed på kameraet, hvor en høj ISO typisk er over 800, og en lav ISO er typisk omkring 200.
LUKKER HASTIGHED
Dit kamera har en lukker, der bestemmer hvor hurtigt dit kamera tager et billede, og det samme gælder for video. F.eks. 1/50 sek. De fleste film er skudt med 1/50 eller 1/48 shutter speed.
KAMERABEVÆGELSE
Kamerabevægelse er typen af kamerabevægelse, der ligesom komposition og lys giver en speciel æstetik til billed. Nogle forskellige kamerabevægelser er:
Håndholdt
Når kameraet ryster en lille smule, som om der er en person bag kameraet. Det giver ofte et dokumentarisk look, og en følelse af at være i scenen sammen med skuespillerne.
Dolly
En glidende horisontal bevægelse, hvor kameraet er på skinner, og det nærmest svæver gennem rummet. Det giver ofte følelsen af at kameraet er løsrevet fra tid og rum, og derfor tænker man som seer ikke, at der overhovedet er et kamera. 
Eksempel: https://www.youtube.com/watch?v=1Lvm9v5RgsY
Steadicam
Det er langt hen ad vejen ligesom dolly, men lidt løsere da kameraet stadig kan bevæge sig lidt op og ned, fordi kameraet stadig bliver båret af en person, og ikke af en vogn, ligesom et dollyskud. 
Eksempel: https://youtu.be/cy7ztJ3NUMI
Kran
Et kranskud er hvor kameraet bevæger sig i højden. Eksempel: https://youtu.be/Yg8MqjoFvy4?t=33
Stativ
Stativ er når kameraet overhovedet ikke bevæger sig, men blot står stille.
Pan
En panorering er når kameraet roterer vertikalt om en akse. Eksempel: https://www.youtube.com/watch?v=RK4NNe3zHbc
Tilt
En tiltning er når kameraet roterer horisontalt om en akse. Eksempel: https://youtu.be/RK4NNe3zHbc?t=24